Der er mange gode grunde til at rejse ud i verden. Nogle gange er det i forbindelse med jobbet eller forretninger. Andre gange er det blot til afslapning, og nogle gange er det for at få foretaget en behandling.
Der er nemlig flere og flere mennesker, der har fået øjnene op for behandlinger i udlandet. Det gælder både lægebehandlinger, kosmetiske operationer og tandlægebehandlinger. Hvorvidt du bør vælge en dansk eller udenlandsk tandlæge, afhænger af flere faktorer. Læs med videre, hvis du vil blive klogere på, hvad du bør vælge.
Gode grunde til at vælge en tandlæge i Danmark
Når du vælger en tandlæge i Danmark, er du sikret en vis kvalitet i din behandling. Alle praktiserende tandlæger i Danmark skal nemlig have en autorisation, før de må praktisere deres fag. Autorisationen bliver udstedt af Styrelsen for Patientsikkerhed.
Det betyder derfor også, at Styrelsen for Patientsikkerhed fører tilsyn med de autoriserede tandlæger. Hvis tandlægen ikke kan leve op til den nødvendige kvalitet, eller hvis tandlægen udfører decideret farlige behandlinger, vil autorisationen blive frataget.
Når du derfor benytter dig af en dansk tandlæge på dansk jord, er du garanteret en sikker behandling.
Hvis der sker en skade under en tandbehandling i Danmark
Hvis du benytter dig af en tandlæge i Danmark, har du mulighed for erstatning, hvis der sker en skade. Det vil med andre ord sige, at hvis tandlægen – mod forventning – forårsager en skade på dine tænder under behandlingen, kan du altså få økonomisk kompensation. Derudover kan du naturligvis også få en ny behandling, der retter bedst muligt op på skaden.
Faktisk er dine muligheder for erstatning ret omfattende i Danmark. Hvis der sker en skade på dine tænder, der er så omfattende, at behandlingen kræver medicin, kan du også få erstatning for medicinen. Ligesådan kan du også få erstatning for eventuelt tabt arbejdsfortjeneste.
Derfor har du altså et solidt sikkerhedsnetværk under dig, når du vælger en tandlæge i Danmark.
Gode grunde til at vælge en tandlæge i udlandet
Den overvejende grund til, at mange danskere vælger en udenlandsk tandbehandling, er, at det er billigere. Ofte kan du finde udenlandske tandlæger til et langt mere billigt og overkommeligt prisleje.
Det er især en fordel, hvis du skal have lavet en omfattende tandbehandling. Det kan blandt andet være kroner eller broer. I så fald kan der nemlig være en del penge at spare ved at vælge en udenlandsk tandlæge frem for en dansk.
Udenlandske tandlæger udfører nogle gange mere kontroversielle behandlinger
Det lyder måske ikke som en fordel, men det kan det være. I Danmark er der streng kontrol med tandlæger og deres jobudførelser. Det betyder derfor også, at tandlægerne ikke blot kan udføre de behandlinger, som de vil. I stedet skal de følge retningslinjerne for Styrelsen for Patientsikkerhed.
Hvis du derimod kigger til udlandet, vil du hurtigt opdage, at mange udenlandske tandlæger ikke er ophængt på samme måde. Derfor har de også mulighed for at udføre tandbehandlinger, der er for risikofyldte og kontroversielle til Danmark.
Det gælder især tandbehandlinger af kosmetisk karakter. Her findes der behandlingsformer, der ikke bliver udført på dansk jord, da danske tandlæger ikke vil eller må.
Hvis du derfor får et nej til en tandlægebehandling i Danmark, behøves du ikke nødvendigvis acceptere det nej. I stedet kan du undersøge, om der findes en eller flere udenlandske tandlæger, der udfører behandlingen. I så fald kan det blive din løsning i stedet.
Vær mere kritisk, når du skal finde en udenlandsk tandlæge
Hvis du gerne vil gøre brug af en tandlæge i udlandet, er det vigtigt, at du er kritisk, når du skal udvælge en. Sørg derfor for, at vedkommende er uddannet tandlæge og har en autorisation i det pågældende land. Det øger chancen for, at han eller hun udfører behandlingen korrekt.