Der er rigtig mange forskellige måder at tage på ferie på. Der er mange, der foretrækker blot at hoppe på et fly, som så kan føre en til den endelige destination på ingen tid, men der er faktisk en grønnere og mere charmerende måde at gøre det på. Hvis man eksempelvis drømmer om at komme til Italien, virker det naturligvis lettest bare at flyve, men man kan også overveje, om man skal gøre det til en kør-selv-ferie.
Hvis man vælger at køre hele vejen til Italien, bliver det selvfølgelig en lang tur - men der kan faktisk være overraskende mange gode oplevelser i vente, hvis man vælger den måde at rejse på. Du kan få flere gode råd hos Rejser Til Italien og ellers se med her, hvis du gerne vil planlægge en kør-selv-ferie til Italien.
Endedestinationen i Italien: Mange muligheder
Når man skal planlægge en køreferie til Italien, så vil det være smart, hvis man starter ud med at finde ud af, hvor i Italien man gerne vil ende. Den endelige rute derned behøver selvfølgelig ikke at være helt fastlagt, men det kan være meget smart at have en nogenlunde ide om, hvor langt ned i Italien man gerne vil.
Heldigvis er der rigtig mange skønne byer og områder i Italien, så der er nok at vælge imellem. De flester kender nok steder som Rom, Venedig, Napoli og Gardasøen, men der er også mange andre skønne steder, man kan aflægge et visit. Så skal man egentlig bare finde ud af, om man primært vil være et enkelt sted i Italien, eller om man gerne vil besøge flere steder, nu hvor man er der - det er i hvert fald nemt nok at overskue, når man har en bil til rådighed.
Overvej hvor mange stop der skal være på ruten
Når man har en nogenlunde ide om, hvor i Italien man gerne vil ende, så kan man også begynde at tænke lidt over ruten derned. Den behøver selvfølgelig ikke at være helt fastlagt, men man kan med fordel tage et kig på et kort over Europa og se, om man kommer forbi nogle spændende byer på vej til Italien.
Hvis man kører fra Danmark til Italien er en stor del af vejen for eksempel igennem Tyskland, hvor man altså kan overveje, om man skal tage et par overnatninger, nu hvor man alligevel er der. Efter Tyskland kan man også køre igennem enten Schweiz eller Østrig, som altså begge grænser op til det nordlige Italien, så hvis man altid har drømt om at besøge disse lande, så vil det da give mening at kigge lidt rundt, nu hvor det alligevel er nogenlunde på vejen til Italien. Og med en bil så burde det sagtens kunne lade sig gøre.
Underholdning, snacks og mere til de mange timer i bilen
En ting er selve ruten og destinationen, men det er også en god ide at planlægge underholdning, snacks og den slags til de mange timer i bilen. Derfor kommer der herunder nogle forskellige bud på, hvordan man kan gøre bilturen bedst mulig, så man ikke kommer til at kede sig alt for meget. Det skal jo helst være en rigtig god oplevelse at være på kør-selv-ferie.
Musik, podcasts og lydbøger
En køretur fra Danmark til Italien er ret lang - og der er jo også en tur hjem, der skal klares - så det er vigtigt med underholdning, så det ikke bliver ulideligt at sidde i en bil i så lang tid. Derfor er det altså med at lave nogle gode playlister med musik, podcasts og lydbøger, så man aldrig rigtig kommer til at kede sig. Så er det bare med at finde ud af, om man vil høre det selv med høretelefoner på, eller om man vil høre det samlet.
Masser af gode snacks
På en lang køretur er det også vigtigt, at man ikke går sukkerkold - for hvis der er nogle, der mangler sukker, drikkelse eller et eller andet at spise, så kan der hurtigt opstå dårlig stemning, og så bliver det altså ikke nogen fornøjelse at være på køretur. Så sørg gerne for at have et lille lager med snacks og drikkevarer, som man altid kan gå til. Så burde der ikke være nogen sure miner.
De klassiske billege
På en bilferie er det selvfølgelig også helt oplagt at lege nogle af de klassiske billege - de hører jo til! Et klassisk eksempel på en billeg kunne eksempelvis være at tælle, hvor mange biler i en bestemt farve man ser - eller også er der legen, hvor der er en, der skal tænke på et dyr eller en person, hvor de andre så skal gætte det. Det er nogle sjove lege, som man typisk ikke leger andre steder end i bilen.
Giv jer selv muligheden for at ændre på planerne
Selvom at det er meget rart at have planlagt en del ting på forhånd, eksempelvis hvor man gerne vil ende, hvilke byer man gerne vil opleve på vejen, og hvad man gerne vil lave af sjove ting i bilen, så bør man også huske at give sig selv muligheden for at være lidt spontan på turen.
Når man har en bil til rådighed, så har man nemlig også muligheden for at gøre nogle flere spontane ting, fordi man netop ikke er afhængig af tog- og busafgange. Så et råd kunne også være at vente lidt med at bestille alle overnatningsstederne, så man spontant kan køre forbi nogle andre byer, blive i en by i længere tid eller hvad man ellers kunne finde på. På en god rejse sker der nemlig ofte spændende og uventede ting, så på den måde vil det være en skam, hvis alting er planlagt ned til mindste detalje.