Denne guide er lavet i samarbejde med Solfaktor
Ser vejrudsigten trist og grå ud, eller er du blot ramt af en stærk rejselyst og har fået et uventet hul i kalenderen? Året rundt kan du være heldig at finde billige afbudsrejser sydpå til en perlerække af solrige destinationer i Spanien, Portugal, Tyrkiet og Grækenland.
Afbudsrejserne annonceres i sagens natur normalt ikke ret lang tid i forvejen. Du kan heller ikke på forhånd vide præcis, hos hvilke rejsebureauer du kan finde de bedste tilbud. Når priserne er helt i bund, går der typisk ikke længe før rejserne er udsolgt. Derfor bør du ikke tøve for længe med din bestilling eller bruge for lang tid på at sammenligne tilbud fra forskellige rejsebureauer.
Få her nogle tips til, hvad du selv kan gøre for at øge dine chancer for at finde de billigste afbudsrejser sydpå til sol og sommer.
Vær fleksibel
Et af de bedste tip til at finde en billig afbudsrejse sydpå, er at være så fleksibel som mulig. Hvis du er på udkig efter en rejse i sidste øjeblik, betyder det sandsynligvis, at du alligevel ikke sidder med en helt fast plan for, hvor du skal hen. Du har derfor en oplagt chance for at lade dig inspirere til at prøve et helt ukendt rejsemål eller eventuelt blot til at prøve et nyt hotel på din favoritdestination.
Rejsebureauerne er nu til dags generelt ganske gode til at forudse, hvilke destinationer og type rejser der vil være mest efterspørgsel på de kommende sæsoner. Men af forskellige årsager kan de alligevel nogle år ramme lidt ved siden af med deres rejseprogram.
I stedet for at brænde inde med usolgte ophold eller pakkerejser, er det bedre for bundlinjen at skrue prisen helt ned. For dig som kan være fleksibel med både rejsetidspunkt og destination, er dette en mulighed for at få en billig ferie. At det er en afbudsrejse, betyder ikke, at kvaliteten er mindre end når rejsen sælges til dens normale, fulde pris.
De fleste af os foretrækker at rejse i bestemte ferieuge eller på helligdage. Derfor er der tidspunkter i løbet af året, hvor der næsten altid er ekstra høj efterspørgsel på flybilletter og hoteller. I disse perioder er der typisk ikke mange afbudsrejser at vælge mellem. Har du mulighed for at være mere fleksibel med afrejsedatoen og holde ferie på lidt mere skæve tidspunkter, vil du ofte have flere afbudsrejser at vælge mellem.
Ligeledes vil du typisk have flere valgmuligheder, hvis du søger på afgange fra flere forskellige lufthavne. Selv hvis du skal køre lidt længere til lufthavnen, kan det i sidste ende være dét, som sikrer dig en meget billigere ferie.
Afbudsrejser til populære destinationer
Nogle gang vil du se, at der er pludselig er mange afbudsrejser til bestemte destinationer. Det kan for eksempel skyldes, at nogle flyselskaber eller hoteller har en overskudskapacitet disse steder og har frigivet mange pladser til rejsebureauerne til fordelagtige priser. Andre gange er det blot uforudsete omstændigheder, som har gjort, at et enkelt rejsebureau pludselig står med flere ledige pakkerejser til bestemte rejsemål end beregnet.
Afbudsrejser er nok i virkeligheden ikke den mest retvisende betegnelse for denne type rejser, der sælges til ekstra lave priser. Det lyder lidt som om nogen har fortrudt deres bestilling og meldt afbud, så rejsen derfor er blevet ledig igen. Som nævnt ovenfor er der dog næsten altid blot tale om restpladser, der endnu ikke er blevet solgt til fuld pris og derfor nu er på tilbud.
Af samme grund er det en bred vifte af rejsebureauer, som jævnligt sælger afbudsrejser til deres destinationer sydpå. Det inkluderer veletablerede rejsebureauer på det danske marked såsom Apollo, Spies, Bravo Tours og Escapeaway. Hver især har de mange års øvelse i at have fingeren på danskernes rejsepuls for at afpasse udbud og efterspørgsel. Alligevel kan du med lidt held hos dem jævnligt finde rejser til spotpris til en række af deres mest populære destinationer. Drømmer du om nyde en afslappende badeferie, er der for eksempel jævnligt afbudsrejser til solsikre destinationer i for eksempel det græske øhav eller på de kanariske øer.
Hvornår er afbudsrejser billigst?
Ofte vil der især helt tæt på afrejse være store rabatter at hente på afbudsrejser sydpå. Har du nok is i maven til først at bestille i sidste øjeblik, kan der derfor være mange penge at spare. Når det er sagt, kan du ved at vente med din bestilling omvendt også risikere, at der pludselig er rift om de sidste billige rejser, så priserne stiger.
Man kan med andre ord ikke give en sikker opskrift på, hvornår afbudsrejser er billigst. Udbud og efterspørgsel afhænger af mange lidt uforudsigelige faktorer. En gammel tommelfingerregel er dog, at det kan betale sig at holde øje med vejrudsigten. Ikke sydpå, men herhjemme. Er der udsigt til strandvejr så langt øjet rækker, vil rejselysten normalt falde. Det samme vil priserne på afbudsrejser. Er der tværtimod regnvejr på programmet, er det næsten sikkert som amen i kirken, at de billige afbudsrejser hurtigt bliver revet væk. Så er det med at slå til, mens tid er!
Brug en rejsesøgemaskine
Skal du ind på hvert rejsebureaus hjemmeside for at tjekke udvalget af afbudsrejser, bliver det nemt en ret omfattende og uoverskuelig opgave at finde det bedste tilbud. Heldigvis er det muligt i stedet at benytte en rejsesøgemaskine som den hos Solfaktor.
Her kan du med én søgning se det aktuelle udvalg af afbudsrejser. Det giver dig de bedste muligheder for at sammenligne priser og reelt gøre et godt køb, som passer til dine ønsker for ferien.
→ Find flere afbudsrejser sydpå hos Solfaktor