Minegang i Krydsord guide

Har du nogensinde siddet og knoklet med et krydsord, hvor ét eneste ord stædigt nægtede at falde på plads? Den dér lille, irriterende boks med ledetråden “minegang” kan føles som en hel labyrint under jorden - især når du egentlig bare drømmer om sol og strand på din næste afbudsrejse.

Netop derfor har vi på Afbudsrejser 24/7 gravet os ned i krydsordets guldårer for at give dig den ultimative guide til, hvad “minegang” kan betyde - fra de klassiske tre-bogstavsløsninger til de mere snørklede fagsprogsord, du normalt kun møder i en geologs ordforråd.

Så hiv blyanten frem (eller åbne app’en) - om du så sidder i lufthavnen på vej mod sydens sol eller hjemme i sofaen - og lad os sammen sprænge blokaden én gang for alle!

Hvad mener krydsord med ‘minegang’? (bogstaveligt vs. overført)

Ordet “minegang” dukker oftest op i krydsord som den helt konkrete betegnelse for den vandrette eller let hældende passage, der fører ind i en mine. I klassisk bjergværksfagsprog taler man også om en “stoll” eller et “galleri”, men i krydsordene reduceres det tit til ét samlet begreb, nemlig selve gangen hvor malmen fragtes ud og frisk luft ledes ind.

Fordi de fleste avis- og ugebladskryds henvender sig til et bredt publikum, bruges “minegang” lejlighedsvis som en praktisk paraply for flere tekniske ordlængder. Det giver konstruktøren frihed til at vælge alt fra det korte “ort” til det mere velkendte “tunnel”, alt efter hvor svært hjørnet af krydset skal være - men nøglen er, at betydningen altid ligger tæt på “underjordisk passage”.

Når krydsordet er tematisk eller humoristisk, kan “minegang” derimod pege på overførte betydninger, fx:

• at “undergrave” noget (skjult strategi eller bagtanke),
• en hemmelig indgang til et problemfelt (“der er en minegang af regler”),
• et spind af snørklede forbindelser i politiske eller økonomiske sammenhænge.

Endelig elsker krydsordskonstruktører ordspil: “miner” kan sigte til ansigtsudtryk, mens “gang” er en måde at gå på. Får du ledetråden “underjordisk mimik?” eller “skjult trippelgang?”, kan svaret stadig være “minegang” - ikke for det bogstavelige bjergværk, men som en leg med, hvordan minerne ændrer din gang. Kig derfor altid på både konteksten, bladets humor og eventuelle spørgsmålstegn i ledetråden, før du låser dig fast på den rent fysiske tunnel.

Minegang – korte løsninger (3–4 bogstaver)

I de helt korte svar - tre til fire bogstaver - er minegang næsten altid et niche-slang for garvede geologer eller gamle tekniske leksika. Alligevel dukker de op, især i krydsord med industri- eller bjergværk-tema, hvor konstruktøren vil udfordre løseren. Husk også den overførte vinkel: en “mine” kan være et ansigtsudtryk, og “gang” kan hentyde til en bevægelse, men i tre-fire bogstaver vælger ordmageren oftest den bogstavelige, underjordiske betydning.

ORT er det korteste bud. På nordisk fagsprog betegner det en sidepassage i en mine - en slags smal “gren”. Du kan møde ledetråde som “Kort bjergværkspassage (3)” eller “Nordisk minegang”. Der er kun én vokal, så ordet fungerer godt som krydsfeltspatte, hvis du allerede har et O eller R placeret.

ADIT er en engelsk import, hyppig i engelsksprogede krydsord, men den siver nu og da ind i danske sværvægtere, f.eks. Politiken-kryds eller temakryds i geologi-bladet. Et adit er en horisontal indføringsgang, der leder vand, luft eller minevogne ind i bjergsiden. Krydsordet kan lokke med “Indgang til mine (4)” eller det mere kryptiske “Vandret strosse (eng.)”.

Tjek altid krydsordets oprindelse, før du skriver de små ord ind: ugebladene vælger sjældent fagsprog, mens special- eller nytårskryds elsker dem. Brug nedenstående lyn-overblik til at se, om dine tværbogstaver matcher:

Minegang krydsord 5 bogstaver

I fem-bogstavskategorien dukker der sjældent mange kandidater op til minegang, men to ord er værd at have helt fremme i hukommelsen: SKAKT og STOLL. Begge er velkendte i nordisk minefagsprog, og de passer ofte som hånd i handske, når krydset antyder underjordiske passager - hvad enten det er i et teknisk branchekryds eller et mere folkeligt weekendkryds med geologi-tema.

SKAKT beskriver en lodret eller skråtgående forbindelse mellem mine-niveauer. Løsningsordet kan gemme sig bag stikord som “lodret skakt”, “hæve-/sænke-skakt”, “skrå minegang” eller blot “skakt” i sig selv. Kig især efter:

1. Henvisninger til dybde (falder, synker, styrtdyb).
2. Ord som “skakt”, “skorsten”, “skor” eller “skafte” i ledetråden.
3. Et bogstavmønster som S?A?T - typisk S og T ligger fast pga. krydsende ord.

STOLL bruges om en vandret minegang og er en låneform fra tysk (slag på ’å’: [ʃtɔl]). I danske krydsord kan ledetråden lyde “vandret kulgang”, “transporttunnel” eller “støll” (med vilje stavefejl). Husk:

• Passer perfekt på mønsteret ST?LL, hvor enten O eller U allerede er givet.
• Kan forveksles med julebrødet “stollen” (7 bogstaver) - her hjælper bogstavantallet.
• Indgår sommetider i ordspil som “stil(l) under jorden” → STOLL.

Minegang krydsord 6 bogstaver

Har du seks felter til rådighed, og antyder ledetråden blot “minegang” uden snørklede fagsignaler, er TUNNEL det klart mest sandsynlige bud. Ordet dækker enhver underjordisk eller indgravet passage og bruges derfor flittigt af krydsordsforfattere, når de vil undgå de mere tekniske gloser som stoll eller skakt.

TUNNEL popper især op i brede kryds - fx i ugeblade, familieaviser og store søndagskryds - hvor målgruppen ikke forventes at kende gruvedriftens stamterminologi. Kig også efter ledetråde som “underjordisk gang”, “boret passage” eller “subterræn rør”; de peger næsten altid på den generiske løsning.

Vær dog opmærksom på krydsordsmagernes hang til billeder og ordspil. “Lys for enden af ______” eller “hvor togene forsvinder” er typiske omskrivninger, ligesom figurlige vendinger kan lokke dig på afveje:

• “Snæversyn” → hentyder til tunnel­-vision, men svaret er stadig TUNNEL.
• “Undergraver” → antyder noget underjordisk; seks bogstaver leder igen til TUNNEL.
• “Muldens motorvej” → kreativ omskrivning fra tematiske kryds om infrastruktur.

Når du vil bekræfte løsningen, så kontrollér bogstavmønstret fra krydsfelterne. Et T- -N-L-skelet er næsten vandtæt, og endelsen -EL er sjælden i andre seksbogstavs­muligheder. Skulle bogstaverne ikke matche, er det tegn på, at krydset i stedet kræver et fagspecifikt ord fra de andre sektioner - men i 9 ud af 10 tilfælde giver seks felter dig en solid, generisk TUNNEL at gå efter.

Minegang krydsord 7–8 bogstaver

Når krydsordet efterspørger en minegang på 7-8 bogstaver, er der som regel tale om fagsproglige eller lånte ord, som sjældent bruges i daglig tale. Netop derfor er det en kategori, der kan drille, men også give den tilfredsstillelse, når brikkerne falder på plads.

STROSSE (7 bogstaver) er det klassiske bud i danske tekniske opslagsværker. En strosse er en arbejds- eller brydningshorisont i en mine, typisk udgravet i niveauer. Ser du krydshenvisninger til “horisont”, “brydning” eller “niveau”, er STROSSE et oplagt første gæt.

STOLLEN (7 bogstaver) er et direkte lån fra tysk og dækker en vandret minegang. Krydsordsmagere vælger ofte STOLLEN, når de vil hæve sværhedsgraden - eller snyde dem, der kun tænker på julebag. Er temaet tysk geologi, eller forekommer andre tyske lån i diagrammet, er STOLLEN næsten sikker.

GALLERI (7 bogstaver) er mere generisk og kan både betyde en underjordisk minegang og en almindelig “gang” af tilskuere eller kunst. I overført forstand kan en “minegalleri” være alt fra en hemmelig flugtvej til en skjult agenda, så ordet dukker op i krydsord med ordspil eller dobbelte betydninger.

En hurtig tommelfingerregel:

• Teknisk/geologisk tema = STROSSE eller STOLLEN
• Bredt eller kulturelt tema = GALLERI
• Hint om jul, bagværk eller Tyskland? Pas på kage-fælden - men det er ofte STOLLEN.

Sådan finder du det rigtige svar: bogstavmønstre, endelser og kryds

Begynd med at skrive alle de kendte bogstaver ind i et separat rudenet eller digitalt værktøj. Har du f.eks. M _ N E _ A N G, ved du allerede, at “MINE-” er låst, og at resten formentlig ender på -G. Er bogstaverne mere spredte - fx “_ U _ N E _” - kan du hurtigt se, at både TUNNEL og STOLLEN er mulige, men at et L i syvende position straks udelukker den sidste.

Næste trin er at kigge efter typiske danske endelser. Mange løsningsord i danske krydsord slutter på:

• -EN (bestemt ental: STOLLEN)
• -ET (bestemt ental intetkøn: SKAKTET - sjældent, men muligt)
• -ER (flertal: TUNNELER)

Nu skal du afklare tonen i krydsordet. Er det et bredt familie-kryds, vil redaktøren oftest vælge et “hverdagsord” som TUNNEL eller måske GALLERI. I et temakryds fra et fagblad om industri eller geologi kan du derimod roligt satse på STOLL, STROSSE eller ADIT. Tjek også naboceller: Hvis lodrette ord giver dig et “S” i tredje position og et “E” til sidst, peger det kraftigt på STROSSE.

Får du stadig ingen fuldtræffer, så overvej overførte betydninger eller ordspil. Står der “hans minegang var slet ikke til at tage fejl af”, kan løsningen være et synonym for ansigtsudtryk (fx MINE), mens “gang” måske henviser til en gangart. I sådanne tilfælde hjælper bogstaverne dig med at skelne mellem den bogstavelige underjordiske passage og den mere billedlige mening.

Pas på fælder: fagsprog, låneord og tematiske vinkler

Inden du overhovedet skriver bogstaver ned, så kig på selve krydsordet: hvilken avis, hvilket magasin, hvilken type krydsord? Et hyggekryds i et ugeblad satser sjældent på hardcore mine-terminologi, mens et temakryds i et geologisk tidsskrift nærmest kræver det. Layoutet - små tegninger, farvet baggrund, måske endda et tema­banner - afslører ofte hvor teknisk eller legende forfatteren har tænkt sig at være.

Dernæst bør du afkode målgruppen. Dagblads-kryds med stor læserskare (fx Politiken, Berlingske) sigter typisk mod middel sværhedsgrad: her dukker gængse ord som TUNNEL eller SKAKT op. I niche­medier eller weekend­magasiner kan sværheds­graden skydes i vejret, og så skal du have styr på sprogets fagspecifikke afkroge – ellers ender du blindt i ord­labyrinten.

Når feltet lugter af fagsprog, så tjek om ordene matcher klassiske minebegreber. Har du plads til 5 eller 7 bogstaver, kan følgende liste hjælpe dig med at genkende de værste fælder:

• STOLL / STOLLEN - tysk oprindelse; den første er gang, den anden er både gang og jule­kage!
• STROSSE - lodrette skrå­gange i større miner.
• ORT - nordisk forkortelse for en lodret udgravning.
• ADIT - engelsk for indgangstunnel; typisk i engelske eller amerikanske kryds.

Bliver du mødt af ledetråde som “tysk” eller “engelsk”, er et låneord næsten altid løsningen. Hold øje med endelser: -EN signalerer ofte tysk nominativ (STOLLEN), mens kort, vokal­tunge ord peger mod engelsk (ADIT). Brug eventuelt en lyn­checkliste:

1. Er der temaord på tysk andre steder? → vælg tysk minegang.
2. Har krydset udenlandske bynavne, “ft.” eller “inches”? → engelsk lån er sandsynligt.

Til sidst: går intet teknisk op, så tænk i ordspil. “Miner” kan handle om ansigtsminer, og “gang” kan være gangart. Pludselig bliver “minegang” en tvetydighed à la “hvilken gang står han med sine miner?” I sådanne tilfælde kan svaret snildt være MIMIK (5) eller ATTITUDE (8). Krydsets humor, tematiske hints (fx smileys eller mode­referencer) afslører, om opgaven er en seriøs tur i kulminen - eller bare en sproglig blindgyde.