Hvem ringer fra 26 30 37 91?

“Det er da mærkeligt - hvem ringer mon fra 26 30 37 91 igen og igen?”

Hvis den tanke også har sneget sig ind på dig - måske midt i arbejdsdagen, på vej til lufthavnen eller mens du slænger dig ved poolen - er du langt fra alene. Det tilsyneladende harmløse danske mobilnummer popper op hos tusindvis af danskere, og beretningerne spænder fra tavse opkald til påståede spørgeskemaer for alt fra TDC og Danske Bank til ”Min Boligforening”. Fællesnævneren? En stadig voksende mistanke om, at der er mere end blot en venlig meningsmåling på spil.

Hos Afbudsrejser 24/7 guider vi dig ikke bare til de bedste feriedeals - vi hjælper dig også med at rejse sikkert i den digitale verden. I denne artikel dykker vi ned i mysteriet bag nummeret 26 30 37 91, afslører de røde flag og giver dig konkrete råd til, hvordan du beskytter både din telefon, dine personlige oplysninger og din feriebudget.

Er du klar til at få ro i både øre og sind? Så læs med og bliv klogere på, hvem der egentlig ringer - og hvad du bør gøre ved det.

Hvem ringer fra 26 30 37 91? Kort overblik

+45 26 30 37 91 dukker i disse måneder hyppigt op på danskeres telefoner - ofte flere gange om dagen og gerne på skæve tidspunkter. Nummeret vækker opsigt, fordi det sjældent efterlader en voicemail, og fordi der som regel er tavst i den anden ende, hvis man endelig tager telefonen. Det har ført til et væld af indberetninger i online fora som 180.dk og Trustpilot, hvor brugere beskriver alt fra “mystisk stilhed” til påtrængende salgs­forsøg.

Mange modtagere fortæller, at stemmen i røret præsenterer sig som medarbejder fra et “anerkendt analyseinstitut” eller fra kendte virksomheder, før der hurtigt bliver spurgt ind til personlige oplysninger - navnlig e-mail eller kundedata. De mest citerede påståede afsendere er:

• TDC / YouSee - “vi laver en kort tilfredsheds­måling”
• Danske Bank - “et hurtigt kundeinterview om digital sikkerhed”
• “Min Boligforening” - “opdatering af beboerliste før generalforsamling”
• Diverse “gratis konkurrencer” med rejsegavekort som lokkemiddel

Da identiteten typisk ikke kan verificeres, og fordi nummeret anvender klassiske spoofing-teknikker (skjult eller forfalsket opkalds-ID), vurderer vi opkaldene som sandsynlig spam/telemarketing med potentiel svigagtig adfærd. Kort sagt: du skylder intet at besvare - blokér hellere nummeret og spar dig selv for besvær.

Kendetegn ved opkaldene: Sådan foregår det

Mange danskere beskriver et næsten identisk mønster, når 26 30 37 91 toner frem på skærmen: Opkaldene kommer ofte i “bølger” - to-tre gange i træk med få minutters mellemrum og så igen senere samme dag eller dagen efter. Svarer du, går der typisk et par sekunder, før en klik-lyd markerer, at en automatisk dialer har forbundet dig til en medarbejder - eller til absolut tavshed, hvorefter forbindelsen afbrydes. Den aggressive frekvens koblet med den manglende høflige introduktion er første store røde flag.

Når der endelig er nogen i den anden ende, præsenterer vedkommende sig oftest som repræsentant for et “uafhængigt analyseinstitut”, “Min Boligforening”, “Danske Bank” eller et bredt kendt teleselskab. De påstår at gennemføre meningsmålinger eller brugertilfredsheds-interviews — men springer hurtigt til at bede om personlige kontaktinformationer. I stedet for valide spørgeskemaer består samtalen typisk af få, generelle spørgsmål efterfulgt af: “Må vi lige få din e-mail, så vi kan sende dig resultatet?” eller “Kan jeg få din adresse til en lille gave for besvaret undersøgelse?”. Så snart du beder om at få tilsendt information skriftligt først, bliver tonen vag eller samtalen slutter brat.

Har du prøvet at ringe tilbage for at verificere afsenderen, møder du som regel en død linje eller en standardbesked om, at nummeret er “inaktivt”. Det er et klassisk tegn på spoofede numre, som gør det umuligt at spore den reelle kilde. For at opsummere kendetegnene:

• Gentagne opkald på korte intervaller - ofte op til 5-6 gange dagligt.
• Tavshed eller forsinket respons, når du svarer, fordi et autodial-system leder efter ledig agent.
• Ingen mulighed for at ringe tilbage; nummeret er ikke registreret hos et officielt firma.
• “Undersøgelses”-historier der hurtigt drejer mod indsamling af e-mail, adresse eller andre kontaktoplysninger.
• Uensartede forklaringer på, hvem de repræsenterer - et tydeligt tegn på scriptede, men dårligt koordinerede forsøg.

Er det svindel? Vores vurdering og røde flag

Når et telefonnummer hævder at repræsentere TDC, Danske Bank eller “Min Boligforening”, men samtidig beder om følsomme oplysninger, er det et klassisk rødt flag for phishing. Flere brugere fortæller, at stemmen i den anden ende hurtigt drejer samtalen over på at få din e-mailadresse eller andre kontaktdata, og at de lover at sende materiale “lige om lidt” - materialet dukker bare aldrig op. Samtidig viser nummeret 26 30 37 91 sig ofte at være et såkaldt spoofet opkalds-ID; når man forsøger at ringe tilbage, er der enten ingen forbindelse, eller man rammer en helt anden privatperson, der intet kender til sagen.

• Falsk repræsentation: Opkalderen navnedropper kendte brands, men kan ikke bekræfte sit tilhørsforhold via firmamail eller hjemmeside.
• Ingen opfølgning: De lovede dokumenter eller spørgeskemaer kommer aldrig, hvilket bryder med gængs praksis i seriøs dataindsamling.
• Spoofing: Nummeret ændrer sig eller er dødt, når man ringer tilbage - et tegn på, at afsenderen skjuler sin rigtige identitet.

Holder man metoden op imod, hvordan legitime analyse- eller meningsmålingsfirmaer arbejder, bliver forskellen tydelig: Et anerkendt bureau ringer kun til personer, der har givet samtykke eller er udvalgt via officielle registre, bruger verificerbare domæner (fx @analysefirma.dk), og giver altid mulighed for at ringe tilbage på et hovednummer, der kan findes på firmaets hjemmeside eller på CVR.dk. Desuden fremsender de skriftligt informationsmateriale med det samme, og de beder aldrig om bankoplysninger, MitID-koder eller lignende. Mangler disse elementer, bør man derfor tage opkaldet som potentielt svindel og lægge røret på.

Sådan beskytter du dig – hjemme og på rejsen

Uanset om du sidder hjemme i sofaen eller er på vej gennem security i Kastrup, gælder de samme grundregler: del aldrig følsomme oplysninger pr. telefon. En legitim bank, boligforening eller meningsmålings­institution beder dig aldrig om CPR-nummer, MitID-koder eller kortoplysninger, mens du hænger i røret. Bliver du presset til at “handle straks”, så læg røret på og ring selv tilbage via et nummer, du finder på deres officielle hjemmeside. Sæt desuden teknologien i spil - de fleste smartphones har indbyggede muligheder for at blokere numre og filtrere spam.

• Bed altid om skriftlig dokumentation sendt fra et verificerbart domæne (fx @tdc.dk) før du deler noget.
• Aktivér “Silence Unknown Callers” (iOS) eller tilsvarende på Android for automatisk at sende ukendte numre til telefonsvarer.
• Installér apps som Mit Digitalt Selvforsvar eller Hiya, der advarer om kendte svindelnumre.
• Lav en hurtig søgning på nummeret - mange gange afslører forums, at det er spam.
• Overvej at tilmelde dig NIX eller Robinsonlisten for at minimere lovlige, men uønskede salgsopkald.

Når vi rejser, stiger risikoen: et ubesvaret opkald kan hurtigt blive dyrt at ringe tilbage til fra udlandet, og offentlige Wi-Fi-net gør det nemmere for svindlere at fiske data. Gør derfor mobilhygiejnen til en lige så fast del af ferierutinen som pas og solcreme.

• Undlad at ringe tilbage til ukendte numre, mens du roamer - voicemail kan afklare, om det var vigtigt.
• Slå Wi-Fi-opkald til, eller brug tjenester som WhatsApp/Signal, hvis du absolut skal ringe, så undgår du dyre minutpriser.
• Tjek roaming-indstillingerne, og opsæt forbrugsalarmer hos dit teleselskab inden afrejse.
• Brug kun VPN på offentlige netværk, og log aldrig på netbank eller MitID via café-Wi-Fi.
• Har du mistanke om svindel, så kontakt straks kortudstederen - også fra udlandet - og få lukket kortet med det samme.

Har du allerede delt oplysninger? Gør dette nu

Har du allerede nået at udlevere e-mail, kontooplysninger eller andre personlige data til et opkald fra 26 30 37 91, gælder det om at handle hurtigt for at minimere skaden. Følg nedenstående trin - i den angivne rækkefølge - og tag hellere et skridt for meget end et for lidt, da svindlere ofte først “tester” dine oplysninger før de slår til for alvor.

1. Skift adgangskoder med det samme, begyndende med e-mail, netbank, sociale medier og MitID. Brug unikke, lange kodefraser eller en password-manager.
2. Aktivér 2-faktor-godkendelse (2FA) på alle tjenester, der tilbyder det - SMS- eller app-baseret kode er et minimum, hardware-token er bedst.
3. Tjek dine kort og konti dagligt for ubekendte posteringer i mindst de næste 2-3 uger. Opsæt automatiske notifikationer for hver transaktion.
4. Kontakt bank eller kortudsteder straks ved mistanke; få kortet spærret eller genudstedt, og bed om chargeback hvis der er hævet beløb.
5. Spærr eller midlertidigt deaktiver MitID via MitID-appen eller supportlinjen 3398 0001, og gennemgå login-historik på borger.dk.
6. Marker og rapportér mistænkelige mails/SMS’er som phishing, både i mailklienten og i Mit Digitalt Selvforsvar-appen. Slet dem derefter.
7. Opdater sikkerhedssoftware på pc, tablet og mobil, og kør en fuld scanning for at udelukke malware/keyloggere.
8. Overvåg fremadrettet: aktiver kreditovervågning (fx Experian), og gem al korrespondance som dokumentation i tilfælde af politianmeldelse.

Bliver du først opmærksom på uregelmæssigheder senere, så reager øjeblikkeligt - jo hurtigere du spærrer, skifter koder og indrapporterer, desto mindre er risikoen for tab. Notér dato og klokkeslæt for alle hændelser, gem skærmbilleder, og overvej at politianmelde via politi.dk. Hold øje med dine konti og digitale postkasser de kommende uger, også når du er på farten, så eventuelle efterfølgende svindelforsøg bliver opdaget i tide.

Blokér, anmeld og forebyg fremover

Den hurtigste måde at slippe for 26 30 37 91 er simpelthen at blokere nummeret, så din telefon afviser opkaldet automatisk. På iOS går du ind i Telefon › Seneste, trykker på ⓘ ud for nummeret og vælger “Blokér denne kontakt”. På Android (Google-dialer) trykker du ligeledes på ⓘ eller ⋮ og vælger “Bloker”; Samsung har funktionen under “Detaljer › Bloker”. Ønsker du en mere permanent løsning, tilbyder de fleste teleselskaber - fx TDC NET, 3 og Telia - en gratis eller billig tillægsservice, hvor supporten kan sortliste uønskede numre centralt, så de aldrig når frem til din mobil eller fastnettelefon.

1. TDC NET: Ring 70 70 70 33 og bed om at få tilføjet nummeret til deres “Spamfilter”.
2. Telenor/YouSee: Log ind på selvbetjeningen › Sikkerhed › “Blokerede numre”.
3. 3 (Hi3G): Brug “3LikeHome-app’en” › Indstillinger › Opkaldsblokering.

Når nummeret er blokeret, bør du anmelde hændelsen, så andre danskere også bliver advaret. Del observationen i Forbrugerrådets app “Mit Digitalt Selvforsvar”, og send eventuelt en klage til Politiets Nationale Cyberkriminalitetscenter (NC3). Tilmed dig NIX/Robinsonlisten for at begrænse lovlige salgsopkald, og installer en opkalds-ID-app som Truecaller, Hiya eller Call Control; de crowd-sourcer spamrapporter, så 26 30 37 91 straks bliver markeret med en rød advarsel, hvis det forsøger at ringe igen.

• Rapportér nummeret i Mit Digitalt Selvforsvar › “Telefon” › “Anmeld spam”.
• Gem skærmbilleder/logs: nyttigt bevismateriale ved evt. politianmeldelse.
• Aktivér “Stil til ukendte opkald” (iOS) eller “Silence unknown callers” (Android 14) for generel ro.
• Overvej en call screening-tjeneste, som automatisk besvarer og filtrerer robotopkald.